"Distanceledelse"

Gode råd ved distanceledelse

Ny bog af Helle Søndergaard. 

I dag vælger lederne ikke blot de ansatte – de ansatte vælger også lederen. I det valg er ordentlig distanceledelse en væsentlig parameter. Her er nogle gode råd og en tjekliste til begge parter.

Personalelederne vælger i dag ikke blot ansatte – de ansatte skal også vælge de rigtige ledere, når de skifter job: Kemien skal være i orden, men lederen skal også være god til distanceledelse, når distance- og hjemmearbejdet er en del af mulighederne.

Ringer lederen eksempelvis hver dag og spørger "Hvordan går det?" på en interesseret og ikke kontrollerende facon? Kan distancelederen sparre, når medarbejderen går lidt i stå?

Den største udfordring som virtuel medarbejder er at holde energien og motivationen oppe. Derfor bliver både uddannelse og samarbejde vigtigt, og det stiller krav til personalelederen:

  • Er fordele, ulemper og målet med indførelse af hjemmearbejdspladsordningen klarlagt?
  • Er ordningens økonomiske og forsikringsmæssige forhold afklaret?
  • Er den tekniske løsning afklaret?

Har en distanceleder først gjort sig den type overvejelser kan man begynde at høste fordelene, der kan ses på bundlinjen - såsom færre faste omkostninger, større produktivitet, mindre fravær, forbedret rekruttering og fastholdelse.

Og husk: Ansvaret for om det virker er 50-50 %: Medarbejderen taber, hvis han eller hun bliver for belastet af arbejdet, og lederen kan risikere en medarbejder, som bliver sygemeldt. Derfor skal begge parter sørge for, at aftalerne er tydelige.

Bestil "Distanceledelse", husk at angive navn og adresse.

Tjekliste for lederen

For at skabe optimal distanceledelse skal lederen gøre sig en række ting klart:

  • Er fordele, ulemper og mål med hjemmearbejdspladsordningen klarlagt?
  • Er ordningens økonomiske og forsikringsmæssige forhold afklaret?
  • Er det afklaret, hvilken teknisk løsning der er behov for?
  • Er retningslinjer for brug af hjemmearbejdspladsen forankret i virksomhedens sikkerhedspolitik?
  • Er indretningen af hjemmearbejdspladserne i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen?
  • Kan ordningen påvirke virksomhedskulturen, og hvordan afbødes en eventuel negativ virkning?
  • Er medarbejderne inddraget i indførelse af hjemmearbejdspladsordningen, og er der givet en bred information om den til virksomhedens medarbejdere?
  • Er der en klar, skriftlig aftale om vilkårene? Herunder om opgaver, hvordan indsatsen måles, omfanget af ordningen (hvor mange dage arbejdes der hjemme om ugen?) Fleksibilitet (kan arbejdsdagen tilrettelægges af en selv, eller forventes det, at der arbejdes på bestemte tidspunkter?)

Tjekliste – Medarbejdere

Ligeledes skal medarbejderen tjekke nogle punkter. Herunder: 

  • Har du søgt at identificere og opveje mulige fordele og ulemper ved en hjemmearbejdsplads?
  • Egner du dig til distancearbejde?
  • Kan du udføre hjemmearbejdsopgaverne alene uden at kollegaer til umiddelbar rådighed?
  • Har du selvdisciplin nok?
  • Kan du holde fri med god samvittighed, når arbejdsdagen er ovre?
  • Har du overvejet, hvordan du fortsat får den information, officiel som uofficiel, der udveksles på arbejdspladsen, og hvordan du holder fast i dit sociale netværk på arbejdspladsen?
  • Har du diskuteret arbejdspladsordningen med din familie og sikret, at du kan arbejde uforstyrret i hjemmet, og at der ikke er urealistiske forventninger til, hvilke private gøremål du skal nå i løbet af arbejdsdagen?
  • Har du overblik over de mulige økonomiske og skattemæssige konsekvenser?
  • Er der en klar, skriftlig aftale med virksomheden om vilkårene? Herunder: Hvilke opgaver er omfattet? Hvordan måles din indsats? Omfanget af ordningen (hvor mange dage arbejdes der hjemme om ugen?) Fleksibilitet (kan du selv tilrettelægge din arbejdsdag, eller forventes det, at du arbejder på bestemte tidspunkter?)

I bogen bliver ovenstående og andre forhold klarlagt ud fra praktiske erfaringer efter mange års arbejde indenfor rådgivning omkring distanceledelse.

Forudbestilling

"Distanceledelse" af Helle Søndergaard er på 193 sider. Prisen er kr. 249,- inkl. moms. Bestil bogen her: Bestil "Distanceledelse", husk at angive navn og adresse.